Датско произношение за начинаещи

Tekst 1: 
Thomas og Maj tager i Bilka
(Reduktion – og assimilation over ordgrænserne)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og på 
reduktioner i de markerede ord.
Overstreg bogstaver, som ikke udtales.

Det er lørdag eftermiddag.

Thomas og Maj tager i Bilka.

De skal købe ind.
Thomas tager en indkøbsvogn.
De skal have mange ting.
De skal have kød og mælk og grøntsager.
Thomas tager noget oksekød.
Han kan godt lide bøffer.
Maj kan godt lide grøntsager.
Hun tager en pose tomater og en agurk.
Hun tager også en kylling og en pakke fisk.
Maj vil gerne have sund mad.
De skal også have nogle glas,
og de skal have en radio.
Der er mange mennesker,
og det er svært at finde tingene.
De kører rundt med vognen.
Thomas bliver sur.
Til sidst kører de hen til kassen.
Det er sent.
De er trætte,
og der er lang kø.

Indkøbsvognen er helt fuld.
Der er mad til hele ugen.
– ‘Det bliver ottehundrede kroner’,
siger kassedamen.
Thomas giver hende tusind kroner,
og hun giver ham penge tilbage.
– ‘God weekend’, siger hun.

Det er ‘lørdag / ‘eftermiddag. /
‘ Thomas / og Maj / tager i Bilka. /
De skal købe ind. /
‘ Thomas / tager / en ‘indkøbsvogn. /
De skal have mange / ting. /
De skal have kød / og ‘mælk / og ‘grøntsager. /
‘ Thomas / tager / noget ‘oksekød. /
Han kan ‘godt / lide bøffer. /
Maj / kan ‘godt / lide ‘grøntsager. /
Hun tager / en pose tomater / og en a’gurk. /
Hun tager ‘også / en kylling / og en pakke fisk.
Maj / vil ‘gerne / have ‘sund / ‘mad. /
De skal ‘også / have / nogle glas, /
og de skal have / en ‘radio. /
Der er ‘mange / ‘mennesker, /
og det er ‘svært / at finde / tingene. /
De kører / rundt/med ‘vognen. /
‘ Thomas / bliver ‘sur. /
Til ‘sidst / kører de ‘hen / til ‘kassen. /
Det er ‘sent. /
De er trætte, /
og der er ‘lang / ‘kø. /
‘Indkøbsvognen / er ‘helt / ‘fuld. /
Der er ‘mad / til hele / ‘ugen. /

– “Det / bliver ‘otte / hundrede kroner’, /
siger kassedamen. /
‘ Thomas / ‘giver hende / tusind / kroner, /
og hun giver ham ‘penge / tilbage. /
– “God / ‘weekend’, / siger hun. /

Tekst 2: 

Anne og Jan vil flytte på landet
(Reduktion: e-borlfald)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og på de markerede e’er.

Bemærk:
De markerede e’er bortfalder og udtales ikke, (e-reduktion).

Bemærk:
Også i visse andre ord udtales e ikke, f.eks. i:
gerne, billige, Køge.
Her bortfalder e dog ikke helt, men assimilerer med en nabolyd, som så bliver længere.

Anne og Jan bor på Nørrebro.
Anne er ekspeditrice i Matas,
og Jan er ingeniør.
Nu skal Jans arbejde flytte til Næstved,
og de er begyndt at tænke på at flytte.
Anne og Jan vil gerne købe hus.
De er trætte af at bo i byen,
og de drømmer om at flytte på landet.
De vil gerne flytte til Møn.
Der er billige huse til salg.
De vil købe et gammelt hus,
og de vil selv sætte det i stand.
Annes forældre vil gerne hjælpe dem.
Anne tager avisen.
Hun vil læse boligannoncerne.
Hun vil også kigge på nettet.
Hun finder et flot hus i Stege.
Det er ikke så dyrt,
og der er god plads.
Der er også en god have.
Der kan hun dyrke grøntsager.
Anne tager telefonen.
Hun vil snakke med ejendomsmægleren.

De kan se huset næste eftermiddag.
Anne kan næsten ikke vente.
På vej derned skal de stoppe i Køge.
De skal hente Annes forældre.
De vil med ned og se huset.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk e-reduktion.
Bemærk:
Efter konsonantlydene [b,  d, g,  s , f], altså efter
konsonanterne b, g, p, t, k, f og s kan det
tryksvage e helt bortfalde.
Det sker oftest inde i en sætning og ved almin­
delig/hurtig tale.

Bemærk:
I forbindelse med andre vokaler og med
konsonanterne [ð,  w, r, n, ŋ, m, l ] sker der
normalt assimilation: e forsvinder, og nabolyden
bliver længere. Eks.: billige [ ‘bili:i],

‘Anne / og ‘Jan / bor / på Nørrebro. /
‘Anne / er ekspeditrice / i Matas, /
og ‘Jan / er inge’niør. /
Nu / skal ‘Jans / ‘arbejde / flytte til Næstved, /
og de er be’gyndt / at tænke / ‘på / at flytte. /
‘Anne / og ‘Jan / vil ‘gerne / købe hus. /
De er trætte / ‘af / at bo / i byen, /
og de ‘drømmer / ‘om / at flytte på landet. /
De vil ‘gerne / flytte til Møn. /
Der / er billige / huse / til ‘salg. /
De vil købe / et ‘gammelt / hus, /
og de vil ‘selv / sætte det i ‘stand. /
‘Annes / for’ældre / vil ‘gerne / hjælpe dem. /
‘Anne / tager / a’visen. /
Hun vil læse / boligannonceme. /
Hun vil ‘også / kigge / på hettet. /
Hun finder / et flot / hus / i ‘Stege. /
Det er ikke / så ‘dyrt, /
og der er ‘god / ‘plads. /
Der er ‘også / en ‘god / ‘have. /
Der / kan hun dyrke ‘grøntsager. /
Anne / tager / telefonen. /
Hun vil Snakke / med ‘ejendomsmægleren. /

De kan ‘se / huset / hæste / ‘eftermiddag. /
‘Anne / kan hæsten / ikke / Vente. /
På ‘vej / derhed / skal de ‘stoppe / i Køge. /
De skal ‘hente / ‘Annes / for’ældre. /
De / vil ‘med / ‘ned / og ‘se / huset. /

Tekst 3: 

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på e-assimilationer i de markerede ord.
E-assimilation: Det tryksvage e assimilerer med
en nabolyd: e’et forsvinder og nabolyden bliver
længere.
Eks.: gode [‘go:o],samme  [‘samm].
Bemærk: -re udtales normalt [ɔ].
Bemærk også assimilation over ordgrænseme.
Eks.: det er [dee].

Lis  har  to  drenge.
Det  er  tvillingedrenge.
De  har  samme  værelse,
og  de  sover  i  en  køjeseng.
Men  nu er de  store,
og  de  skal  have  hver  sit  værelse.
Lis  skal  i  byen.
Hun  skal  købe  nye  møbler.
Hun  skal  have  nogle  nye  senge.
Hun  ser nogle  senge  på udsalg.
De  er billige,
men  de  er ikke gode.
Nogle  er  for  hårde,
og  nogle  er  for bløde.
Lis  køber  nogle  sovesofaer.
De  er  dyre,
men  de  er  gode.
Lis  køber  også  nogle  skriveborde,
og hun  kigger  på  nogle  hvide  stole.
De er  pæne,
men de  er for kedelige.
De skal  være  røde  eller  gule  eller  grønne.
Nu  er  Lis  færdig.
Hun  er  træt,
og  hun  har  brugt  mange  penge.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk e-assimilation.

Bemærk flg. assimilationer over ordgrænseme:
det er [dee]
i en [iin]
nu er  [nuu]
de er [dii]
Bemærk flg. assimilationer med r:
dyre [dyɔ]
borde [‘bo:ɔ]
hårde [håå]

Bemærk:
Det tryksvage e kan assimilere med andre
vokaler og med konsonanterne [ð,  w, r, n, ŋ, m, l ]
Bemærk:
Efter andre konsonanter end de her nævnte,
kan e helt bortfalde: e-reduktion. Se s. 9. Eller
det udtales [3 ]. Se s. 25.

‘Lis / ‘har / to / ‘drenge. /
Det er ‘tvillingedrenge. /
De har ‘samme / ‘værelse, /
og de ‘sover / i en ‘køjeseng. /
Men ‘nu / er de ‘store, /
og de skal have ‘hver / ‘sit / ‘værelse. /
‘Lis / skal i ‘byen. /
Hun skal købe ‘nye / ‘møbler. /
Hun skal ‘have / nogle ‘nye / ‘senge. /
Hun ‘ser / nogle ‘senge / på ‘udsalg. /
De er ‘billige, /
men de er ‘ikke / ‘gode. /
‘Nogle / er for ‘hårde. /
og ‘nogle / er for ‘bløde. /
‘Lis / ‘køber / nogle ‘sovesofaer. /
De er ‘dyre, /
men de er ‘gode. /
‘Lis / køber ‘også / nogle ‘skriveborde, /
og hun ‘kigger / på nogle ‘hvide / ‘stole. /
De er ‘pæne, /
men de er for ‘kedelige. /
De skal være ‘røde/ eller ‘gule / eller ‘grønne.

‘Nu / er ‘Lis / ‘færdig. /
Hun er ‘træt, /
og hun har brugt ‘mange / ‘penge. /

Tekst 4: 

Azmat får besøg fra Pakistan
(Pronominer og assimilation)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af de markerede ord.
Overstreg bogstaver, der ikke udtales.
Bemærk: dem [ɓm].

Azmat er glad.
Hendes familie i Pakistan har ringet.
De vil komm e og besøge hende.
Hendes forældre vil komme,
og hendes søstre kommer med.
Azmat glæder sig.
Hun savner dem .
Det er længe siden, hun har set dem .
Men hun har skrevet til dem ,
og hun har talt i telefon med dem.
Azmat og hendes mand har en stor lejlighed,
og familien skal bo hos dem .
De skal være der i tre uger.
Azmats forældre glæder sig også.
De savner Azmat,
og de savner deres børnebørn.
De ankommer den første juli.
Deres fly lander klokken tre.
Azmat og hendes mand skal hente dem ,
og de tager ud i lufthavnen.
Azmat får øje på sine søstre.
De står og vinker til hende.
Og så får hun øje på sine forældre.

Hun vinker til dem alle.
Hun skynder sig hen til dem ,
og hun giver dem et knus.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.

Bemærk assimilationerne i de tryksvage ord:

dem [bm]
sine [sin]
deres [daɹs]
hende [henn]
hendes [henns]eller kortere [hens]
sig [sa]
Bemærk også udtalen af ‘den’ [dn],‘der’ [da].

‘Azmat / er ‘glad. /
Hendes fa’milie/ i ‘Pakistan / har ‘ringet. /
De vil ‘komme / og be’søge hende. /
Hendes for’ældre / vil ‘komme, /
og hendes ‘søstre / kommer ‘med. /
‘Azmat / ‘glæder sig. /
Hun ‘savner dem. /
Det er ‘længe / ‘siden, / hun har ‘set dem. /
Men hun har ‘skrevet / ’til dem, /
og hun har talt i tele’fon / ‘med dem. /
‘Azmat / og hendes ‘mand / ‘har / en ‘stor / ‘lejlighed, /
og fa’milien / skal ‘bo / ‘hos dem. /
De skal ‘være der / i ‘tre / ‘uger. /
‘Azmats / for’ældre / ‘glæder sig / ‘også. /
De ‘savner / ‘Azmat, /
og de ‘savner / deres ‘børnebørn. /
De ‘ankommer / den ‘første / ‘juli. /
Deres ‘fly / ‘lander / klokken ‘tre. /
‘Azmat / og ‘hendes ‘mand / skal ‘hente dem, /
og de tager ‘ud / i ‘lufthavnen. /
Azmat / får ‘øje / på sine ‘søstre. /
De ‘står / og ‘vinker / ’til hende. /
Og ‘så / får hun ‘øje / på sine for’ældre. /

Hun ‘vinker / til dem ‘alle. /
Hun ‘skynder sig / ‘hen / ’til dem, /
og hun ‘giver dem / et ‘knus. /

Tekst 5: 

Carlo og Marco skal lære dansk
(Udtale af endelserne -er, -re, -rer, -ere)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af flg. tryksvage endelser:
-er [ɔ]: lytter
-re [ɔ ] : lære
-rer [ɔ] : lærer
-(r)ere [ɔɔ]: højere
Bemærk:
-arer [aa] : forklarer

Carlo og Marco er italienere.
De bor i Danmark,
og de går på kursus for at lære dansk.
Der er ti kursister i klassen.
Der er en iraner,
og der er en tyrker.
Der er fire pakistanere,
og der er også et par kinesere.
Læreren hedder Peter.
Han er dansker.
Alle sidder ved bordene i klassen.
De læser og snakker og skriver.
Carlo synes, teksterne er svære.
– ‘Hvad betyder hoster’ ? spørger han.
Læreren hoster og forklarer.
Carlo lytter.
Men han kan ikke høre.
– ‘Kan du ikke tale lidt højere ’ ? spørger han
Læreren taler højere,
og han taler langsommere.
Men kammeraterne snakker,
og Carlo kan stadig ikke høre.
– ‘Kan I ikke være stille?’ spørger han.

Men klokken er mange.
Den er fem minutter i fire.
Alle kigger på deres ure,
og de pakker deres tasker.
De har fri.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk korrekt udtale af endelserne -er, -re, -rer
og -ere.
Ord med -(r)ere [ ɔɔ]:
italienere, pakistanere, kinesere, læreren,
højere, langsommere.

‘Carlo / og ‘Marco / er ital’ienere. /
De ‘bor / i ‘Danmark, /
og de går på ‘kursus / ‘for / at lære ‘dansk. /
Der er ‘ti / kur’sister / i ‘klassen. /
Der er en i’raner,/
og der er en ‘tyrker. /
Der er ‘fire / paki’stanere, /
og der er ‘også / et par ki’nesere. /
‘Læreren / hedder ‘Peter. /
‘Han / er ‘dansker. /
‘Alle / ‘sidder / ved ‘bordene / i ‘klassen. /
De ‘læser / og ‘snakker / og ‘skriver./
‘Carlo / ‘synes, / ‘teksterne / er ‘svære. /
– “’Hvad / betyder ‘hoster’ ? / ‘spørger han. /
‘Læreren / ‘hoster / og for’klarer. /
‘Carlo / ‘lytter. /
Men han kan ‘ikke / ‘høre. /
– ‘Kan du ‘ikke / ‘tale / lidt ‘højere’? / ‘spørger han. /
‘Læreren / taler ‘højere, /
og han taler ‘langsommere. /
Men kamme’raterne / ‘snakker, /
og ‘Carlo / kan ‘stadig ikke / ‘høre. /
– ‘Kan I ‘ikke / ‘være / ‘stille’ ? / ‘spørger han. /

Men ‘klokken / er ‘mange. /
Den er ‘fem / mi’nutter / i ‘fire. /
‘Alle / ‘kigger / på deres ‘ure, /
og de ‘pakker / deres ‘tasker. /
De har ‘fri. /

Tekst 6: 

Torben har en dårlig dag
(Udtale af endelsen -en)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af endelsen -en.
Bemærk: e udtales ikke ved -en.
-en [n] : bussen
-men [mm] : armen
-ben /-pen [bm]: trappen
-ggen/-ken [ɡŋ] : tasken
-ngen [ŋŋ] : opgangen

Torben sidder i bussen.
Han er på vej hjem fra byggepladsen.
Han har problemer med chefen,
og han har haft en dårlig dag.
Torben går ind i opgangen.
Elevatoren er i stykker.
Torben går langsomt op ad trappen.
Tasken er tung.
Han har ondt i armen,
og han har ondt i ryggen.
Torben går op til anden sal.
Han tager nøglen op af lommen.
Han låser op og går ind i entreen.
Torben hænger jakken på knagen.
Så går han ind i stuen.
Han lægger sig på sofaen.
– ‘Hej’, siger Torbens kone.
– ‘Vil du have kaffe’ ?
– ‘Ja’, siger Torben.
Konen kommer ind med kaffen.
– ‘Er der noget i vejen ’? spørger hun.
– ‘Nej’, siger Torben.
Han gider ikke snakke om det.
Han gider ingenting.

Torben sætter en film i videoen.
Konen sætter sig ved siden af ham.
De sidder sammen og kigger på filmen.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme
Husk udtale af endelsen -en.
Ord med:
[n] : bussen, byggepladsen, chefen,
elevatoren, anden, nøglen, entreen,
knagen, stuen, sofaen, konen, kaffen,
vejen, videoen, siden.
[mm]: armen, lommen, sammen, filmen.
[bm] : Torben, trappen.
[ɡŋ] : tasken, ryggen, jakken.
[ŋŋ] : opgangen, ingenting.

‘ Torben / ‘sidder / i ‘bussen. /
Han er på ‘vej / hjem / fra ‘byggepladsen. /
Han har pro’blemer / med ‘chefen, /
og han har ‘haft / en ‘dårlig / ‘dag. /
‘ Torben / går ‘ind / i ‘opgangen. /
Ele’vatoren / er i ‘stykker. /
‘ Torben / går ‘langsomt / ‘op / ad ‘trappen. /
‘ Tasken / er ‘tung. /
Han har ‘ondt / i ‘armen, /
og han har ‘ondt / i ‘ryggen. /
‘Torben / går ‘op / til ‘anden / ‘sal. /
Han tager ‘nøglen / ‘op / af ‘lommen. /
Han låser ‘op / og går ‘ind / i en’treen. /
‘ Torben / ‘hænger / ‘jakken / på ‘knagen. /
‘Så / går han ‘ind / i ‘stuen. /
Han ‘lægger sig / på ‘sofaen. /
– “’Hej’, / siger ‘Torbens/ ‘kone./
– ‘Vil du have ‘kaffe’ ? /
– ‘ ‘Ja’, / siger ‘ Torben. /
Konen / kommer ‘ind / med ‘kaffen. /
– ‘Er der ‘noget / i ‘vejen’ ? / ‘spørger hun. /
– ‘ Nej ’, / siger ‘ Torben. /

Han ‘gider / ikke / ‘snakke / ‘om det. /
Han ‘gider / ‘ingenting. /
‘ Torben / sætter en ‘film / i ‘videoen. /
‘Konen / ‘sætter sig / ved ‘siden / ‘af ham. /
De ‘sidder / ‘sammen / og ‘kigger / på ‘filmen. /

Tekst 7: 

Beboerne holder forårsfest
(Udtale af endelserne -ene og -erne)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af endelserne:
-erne [ɔne: naboerne
-ene [-] : opgangene
Bemærk:
Første e i endelsen -ene udtales ikke.
Det assimilerer med en nabolyd, eller det bort­
falder helt.

Bente bor i en ejendom på Vesterbro.
Hun og naboerne har planlagt en forårsfest.
Festen skal holdes nede i gården.
Beboerne i alle opgangene kommer,
og alle hjælpes om opgaverne.
Mændene henter bordene frem.
De stiller bænkene og stolene op.
Bagefter lægger de dugene på,
og de dækker bordene.
Til sidst tænder de grillen.
Kvinderne har ordnet indkøbene.
De sørger også for maden,
og børnene hjælper til.
Pigerne hjælper med salaten.
De skyller tomaterne og agurkerne,
de skræller løgene,
og de ordner peberfrugterne.
Drengene snitter grøntsagerne.
De lægger brødene i kurvene,
og de stiller kurvene ud på bordene.
Pigerne kommer ud med salatskålene.
Nu lægger mændene bøfferne på grillen,
og de steger pølserne til børnene.

Drengene står og kigger på.
Det er hyggeligt.
Naboerne snakker sammen,
og beboerne lærer hinanden at kende.

Ord med:
-erne [ɔne: naboerne, beboerne, opgaverne,
kvinderne, pigerne, tomaterne,
agurkerne, peberfrugterne,
grøntsagerne, bøfferne,
pølserne.
-ene [-] : opgangene, mændene, bordene,
bænkene, stolene, dugene,
indkøbene, børnene, løgene,
drengene, brødene, kurvene,
skålene.
Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk udtalen af endelserne -erne og -ene.

‘Bente / ‘bor / i en ‘ejendom / på Vesterbro. /
‘Hun / og ‘naboerne / har ‘planlagt / en ‘forårsfest. /
‘Festen / skal ‘holdes / ‘nede / i ‘gården. /
Be’boerne / i ‘alle / ‘opgangene / ‘kommer, /
og ‘alle / ‘hjælpes / om ‘opgaverne. /
‘Mændene / henter ‘bordene / ‘frem. /
De stiller ‘bænkene / og ‘stolene / ‘op. /
‘Bagefter / lægger de ‘dugene / ‘på, /
og de ‘dækker / ‘bordene. /
Til ‘sidst / ‘tænder de / ‘grillen. /
‘Kvinderne / har ‘ordnet / ‘indkøbene. /
De ‘sørger / ‘også / for ‘maden, /
og ‘børnene / hjælper ’til. /
Pigerne / ‘hjælper/med sa’laten. /
De ‘skyller / to’materne / og a’gurkerne, /
de ‘skræller / ‘løgene, /
og de ‘ordner / ‘peberfrugterne. /
Drengene / ‘snitter / ‘grøntsagerne. /
De ‘lægger / ‘brødene / i ‘kurvene, /
og de stiller ‘kurvene / ‘ud / på ‘bordene. /
Pigerne / kommer ‘ud / med sa’latskålene. /
‘Nu / lægger ‘mændene / ‘bøfferne / på ‘grillen, /
og de ‘steger / ‘pølserne / til ‘børnene. /

‘Drengene / ‘står / og kigger ‘på. /
Det er ‘hyggeligt. /
‘Naboerne / ‘snakker / ‘sammen, /
og be’boerne / ‘lærer / hi’nanden / at ‘kende. /

Tekst 8: 

Shazia ændrede sit liv
(Udtale a f endelsen -ede)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af endelsen -ede:
– ede [ðð] : vaskede

Bemærk:
De to e’er udtales ikke i endelsen -ede.
B

emærk:
Det bløde d udtales med tungen nede bag
tænderne i undermunden.

Den første marts startede Shazia på arbejde,
og hun ændrede sit liv.
Før var hun hjemmegående.
Hver dag lavede hun det samme.
Hun ordnede lejligheden,
hun vaskede tøj,
hun lavede mad,
og hun passede børn.
Shazia hyggede sig med sine børn.
De legede sammen,
og de spillede spil.
Alligevel var hun ikke tilfreds.
Hun følte, hun manglede noget.
Shazia savnede kontakt med voksne.
Hele dagen gik hun alene,
og hun snakkede kun med børnene.
Hun savnede også sin mand.
Han arbejdede længe hver dag,
og hun ventede på ham hele dagen.
Hun glædede sig, til han kom.
Men om aftenen var han træt,
og han lagde sig tit og hvilede sig.

Shazia snakkede med sin mand.
De diskuterede problemet,
og hun besluttede at finde et job.
Nu er Shazia begyndt at arbejde.
Hun har fået travlt,
men hun har fået nogle veninder.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk udtale af endelsen -ede.

Den ‘første / ‘marts / ‘startede / ‘Shazia / på ‘arbejde, /
og hun ‘ændrede / sit ‘liv. /
‘Før / var hun ‘hjemmegående. /
‘Hver / ‘dag / ‘lavede hun / det ‘samme. /
Hun ‘ordnede / ‘lejligheden, /
hun vaskede ‘tøj, /
hun lavede ‘mad, /
og hun passede ‘børn. /
‘Shazia / ‘hyggede sig / med sine ‘børn. /
De ‘legede / ‘sammen, /
og de spillede ‘spil. /
Al’ligevel / var hun ‘ikke / til’freds. /
Hun ‘følte, / hun ‘manglede / ‘noget. /
‘Shazia / ‘savnede / kon’takt / med ‘voksne. /
‘Hele / ‘dagen / ‘gik hun / a’lene, /
og hun ‘snakkede / ‘kun / med ‘børnene. /
Hun ‘savnede / ‘også / sin ‘mand. /
Han ‘arbejdede / ‘længe / ‘hver / ‘dag, /
og hun ‘ventede / ‘på ham / ‘hele / ‘dagen. /
Hun ‘glædede sig, / til han ‘kom. /
Men om ‘aftenen / var han ‘træt, /
og han ‘lagde sig / ‘tit / og ‘hvilede sig. /

‘Shazia / ‘snakkede / med sin ‘mand. /
De disku’terede / problemet, /
og hun be’sluttede / at ‘finde / et ‘job. /
‘Nu / er ‘Shazia / be’gyndt / at ‘arbejde. /
Hun har fået ‘travlt, /
men hun har ‘fået / nogle ve’ninder. /

Tekst 9: 

Knud har brækket benet
(Udtale af endelsen -et)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af endelsen -et:
-et [ð]: kommet
Bemærk: e udtales ikke i endelsen -et.
Bemærk:
Efter det bløde d [ð] udtales -et [d] .
Eks.: siddet [‘seðd].

Knud er kommet til skade.
Han er væltet på sin cykel.
Han har slået hovedet,
og han har brækket benet.
Knud har været på hospitalet.
Han er blevet røntgenfotograferet,
og han har fået gips på benet.
Han har ligget der i to uger.
Han har haft mange smerter,
og han har været meget træt.
Nu er Knud kommet hjem igen.
Han har været hjem m e i fem dage.
Han har prøvet at gå lidt rundt,
men han kan ikke ret meget.
Han har mest ligget i sofaen.
Han har kigget i aviserne,
og han har siddet ved computeren.
Han har spillet spil,
og han har kedet sig.
Hans venner har også ringet.
De er kommet forbi efter arbejde,
og de har støttet ham meget.
De har siddet og snakket med ham,

og de har hjulpet ham med mange ting.
De har købt ind for ham,
og de har lavet mad til ham,
og det har Knud været glad for.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk udtalen af endelsen -et.
Bemærk:
-et udtales [d] i :
hovedet, siddet, kedet.

‘Knud / er kommet til ‘skade. /
Han er ‘væltet / på sin ‘cykel. /
Han har ‘slået / ‘hovedet, /
og han har ‘brækket / ‘benet. /
‘Knud / har været på hospi’talet. /
Han er blevet ‘røntgenfotogra’feret, /
og han har fået ‘gips / på ‘benet. /
Han har ‘ligget der / i ‘to / ‘uger. /
Han har haft ‘mange / ‘smerter, /
og han har været ‘meget / ‘træt. /
‘Nu / er ‘Knud / kommet ‘hjem / i’gen. /
Han har været ‘hjemme / i ‘fem / ‘dage. /
Han har ‘prøvet / at gå ‘lidt / ‘rundt, /
men han kan ‘ikke / ‘ret / ‘meget. /
Han har ‘mest / ‘ligget / i ‘sofaen. /
Han har ‘kigget / i a’viserne, /
og han har ‘siddet / ved com’puteren. /
Han har spillet ‘spil, /
og han har ‘kedet sig. /
Hans ‘venner / har ‘også / ‘ringet. /
De er kommet forbi / efter ‘arbejde, /
og de har ‘støttet ham / ‘meget. /
De har ‘siddet / og ‘snakket / ‘med ham, /

og de har ‘hjulpet ham / med ‘mange / ‘ting.
De har købt ind / ‘for ham, /
og de har lavet ‘mad / ’til ham, /
0g ‘det / har ‘Knud / været ‘glad for. /

Tekst 10: 

Farah kommer fra en stor familie
(Udtale af endelsen -e [ə])

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på udtalen af de markerede tryksvage e’er.
-e [ə] : familie
Bemærk:
Kombinationen -re udtales [(r)ɔ] : brødre.

Farah kommer fra en stor familie.
Hun har fire søskende.
To ældre brødre og to yngre søstre.
Den ældste bror hedder Hashim.
Han er femogtredive.
Han bor i USA med sin iranske kone.
De har to børn i fem te og sjette klasse.
Den næstældste bror hedder Reza.
Han bor i London,
og han er tæppehandler.
Han sælger persiske tæpper.
Han bor sammen med sin engelske kæreste.
De to yngste søstre bor i Iran.
De bor sammen m ed deres forældre.
De er begge kunstneriske,
og de ligner hinanden.
De er begge slanke,
og de har korte sorte krøller.
Den yngste hedder Ziba.
Hun spiller fløjte.
Den næstyngste hedder Sorayah.
Hun skriver digte.
Farah er den mellemste.

Hun bor på et kollegievæ relse i Odense.
Hun læser til tandlæ ge på tredje år.
Farah har både danske og iranske venner,
men hun savner sin familie.
I næste ferie vil hun rejse til Iran.
Hun vil besøge sine forældre og små søskende.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk udtalen af endelsen -e.
Bemærk flg. ord med:
-re [(r)ɔ]  : ældre, brødre, yngre, søstre, forældre.
Bemærk:
Tiyksvage e’ er bortfalder i mange tilfælde.

‘Farah / ‘kommer / fra en ‘stor / fa’milie. /
Hun ‘har / ‘fire / ‘søskende. /
‘To / ‘ældre / ‘brødre / og ‘to / ‘yngre / ‘søstre. /
Den ‘ældste / ‘bror / hedder ‘Hashim. /
‘Han / er ‘femogtredive. /
Han ‘bor / i US’A / med sin i’ranske / ‘kone. /
De ‘har / ‘to / ‘børn / i ‘femte / og ‘sjette / ‘klasse. /
Den ‘næstældste / ‘bror / hedder ‘Reza. /
‘Han / ‘bor / i ‘London, /
og han er ‘tæppehandler. /
Han sælger ‘persiske / ‘tæpper. /
Han ‘bor / ‘sammen / med sin ‘engelske / ‘kæreste. /
De ‘to / ‘yngste / ‘søstre / ‘bor / i ‘Iran. /
De ‘bor / ‘sammen / med deres for’ældre. /
De er ‘begge / ‘kunstneriske, /
og de ‘ligner/hi’nanden. /
De er ‘begge / ‘slanke, /
og de har ‘korte / ‘sorte / ‘krøller. /
Den ‘yngste / hedder ‘Ziba. /
‘Hun / spiller ‘fløjte. /
Den ‘næstyngste / hedder So’rayah.
‘Hun / skriver ‘digte. /
‘Farah / er den ‘mellemste. /

Hun ‘bor / på et kol’legieværelse / i ‘Odense. /
Hun læser til ‘tandlæge / på ‘tredje / ‘år. /
‘Farah / har både ‘danske / og i’ranske / ‘venner, /
men hun ‘savner / sin fa’milie. /
I ‘næste / ‘ferie / vil hun rejse til ‘Iran. /
Hun vil be’søge / sine for’ældre / og ‘små / ‘søskende.

Tekst 11: 

Eva og Lone er nære veninder
(Længde)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og
på lange og korte lyde.
Bemærk:
Både vokaler og konsonanter kan være korte
og lange.
Understreg lange vokaler og konsonanter.

Eva og Lone er nære veninder.
De er unge,
og de skal til at flytte hjemmefra.
Men lejligheder er dyre,
og det er kedeligt at bo alene,
så de vil prøve at dele en lejlighed.
Eva skal købe lejligheden,
og Lone skal bo til leje.
De får et værelse hver og en fælles stue.
Eva skal læse til sygeplejerske,
og Lone vil være zoneterapeut,
og de har mange ting til fælles.
De vil begge gerne leve sundt.
De er gode til at lave mad,
og de kan lide at spise sundt.
Men de er også glade for at bage kager.
Både Eva og Lone går til yoga.
De kan begge lide at bruge deres krop,
og nu vil de også løbe sammen.
De vil løbe et par gange om ugen.
Men på nogle punkter er de forskellige.
Eva er morgenmenneske,
og Lone kan lide at sove længe.

Eva er perfektionist,
og Lone er et rodehoved.
Men de håber, det vil gå alligevel.

Lyt og gentag og følg den markerede
rytme. Husk lange og korte lyde.

Bemærk:
Lange vokaler er noteret m ed: efter
vokalen.
Lange konsonanter er understregede.
(I lydskrift er de noteret med , under
konsonanten).

Bemærk:
En konsonant bliver lang, når den
assimilerer med et tryksvagt e. Dette e
udtales ikke. 

Bemærk:
Længde er tydeligst i trykstærke ord og
reduceres noget i tryksvage ord.

‘E:va / og ‘Lo:ne / er ‘næ:re / ve’ninder. /
De er ‘unge. [‘åŋŋ] /
og de skal ’til / at flytte ‘hjemmefra, [jæmmfra]/
Men ‘lejligheder/er ‘dy:re, /
og det er ‘kedeligt [ ‘ke:ðlid] / at ‘bo / a; le:ne, [a’le:n] /
så de vil ‘prø:ve [‘proww] / at ‘de:le [‘de:l] /en ‘lejlighed. /
‘E:va/skal ‘kø:be/’lejligheden,/
og ‘Lo:ne / skal bo til ‘leje. /
De ‘får / et ‘værelse / ‘hver / og en ‘fælles / ‘stu:e. /
‘E:va/skal læ:se til ‘sy:geplejerske, /
og ‘Lo:ne / vil være ‘zo:neterapeut, /
og de har ‘mange [‘maŋŋ] ‘ting / til ‘fælles. /
De vil ‘begge / ‘gerne [‘gɑɹn] / ‘le:ve [le:w] / ‘sundt. /
De er ‘go:de [‘go:o]/ ’til / at lave ‘mad,[le:w] /
og de kan ‘lide / at ‘spi:se / ‘sundt. /
Men de er ‘også / ‘gla:de [‘gla:ð] / for / at ba:ge ‘ka:ger. /
Bå:de/E:va/o g Lo:ne/går til ‘yo:ga. /
De kan begge / lide / at bru:ge / deres krop, /
og ‘nu / vil de ‘også / lø:be / ‘sammen. /
De vil lø:be / et par ‘gange [‘gɑŋŋ] / om ‘u:gen. /
Men på ‘nogle [‘no:on] / ‘punkter / er de for’skelli:ge. /
‘E:va/ er ‘mor:genmenneske, [‘måån] /
og ‘Lo:ne / kan lide / at sove længe, [‘læŋŋ] /

E:va / er perfektio’nist, /
og Lo:ne / er et ‘ro:deho:ved. [‘ro:ðho:ð] /
Men de hå:ber, / det vil ‘gå / al’li:gevel. /

Tekst 12:

Bo har problemer
(Stød)

Lyt og vær opmærksom på sprogrytmen og på stød.
Bemærk:

Stød høres som en kortvarig afbrydelse af lyden.
Bemærk:
Der kan være stød på både vokaler og konsonanter.
Understreg vokaler og konsonanter med stød.

Bo har mange problemer.
Han har mistet sit arbejde,
og han er ked af det.
Før arbejdede han på et værksted.
Han var bilmekaniker.
Han kunne godt lide sit arbejde,
og han var god til det.
Nu er han arbejdsløs.
Det er svært for Bo.
Han ved ikke, hvad han skal lave,
og han er bekymret for fremtiden.
Han har også problemer med økonomien.
Før havde han penge nok.
Nu har han ikke råd til noget.
Han må sælge bilen,
og familien kan ikke rejse på ferie.
Før havde Bo et godt humør.
Nu er han deprimeret.
Han føler ikke, der er brug for ham,
og han er nervøs og irritabel.
– ‘Det er ikke din skyld’, siger konen.
– ‘Du finder snart et andet job’.
Men det hjælper ikke.
Bo tror ikke på det.

En aften kommer naboen forbi.
Hans bil vil ikke starte.
Bo hjælper ham.
Han reparerer bilen for ham,
og de drikker en øl sammen.
Det hjælper lidt på humøret.

Lyt og gentag og følg den markerede rytme.
Husk stød.
Bemærk:
Stød er noteret ’ efter den vokal eller
konsonant, der har stød.

‘Bo’ / har ‘mange / pro’ble’mer. /
Han har ‘mistet / sit ‘arbej’de, /
og han er ‘ked’ / ‘af det. /
‘Før’ / ‘arbej’dede han / på et ‘værksted. /
Han var ‘bil’me’ka’niker. /
Han kunne ‘godt / ‘li’de / sit ‘arbej ’de, /
og han var ‘go’d [go’] / ’til det. /
‘Nu / er han ‘arbejds’lø’s. /
Det er ‘svær’t / for Bo’. /
Han ‘ved’ ikke, / ‘hvad / han skal ‘lave, /
og han er be’kym’ret / for ‘fremtid’en. /
Han har ‘også / pro’ble’mer / med økono’mi’en. /
‘Før’ / havde han ‘penge / ‘nok. /
‘Nu / har han ‘ikke / ‘råd’ / til ‘noget. /
Han må ‘sælge / bi’len, /
og fa’mil’ien / kan ‘ikke / rejse på ‘fer’ie. /
‘Før’ / ‘havde / ‘Bo’ / et ‘godt / hu‘mør’. /
‘Nu / er han depri’me’ret. /
Han ‘fø’ler ikke / der er ‘bru’g / Tor ham, /
og han er ner’vø’s / og irri’ta’bel. /
– ‘Det er ‘ikke / ‘di’n / ‘skyl’d’, / siger ‘konen. /
– ‘Du ‘fin’der / ‘snar’t / et ‘andet / ‘job’. /
Men det ‘hjæl’per / ‘ikke. /
‘Bo’ / ‘tror’ / ‘ikke / ‘på det. /

En ‘aften / kommer ‘nabo’en / forbi’. /
Hans ‘bi’l / vil ‘ikke / ‘starte. /
‘Bo’/’hjæl’per ham ./
Han repa’re’rer / ‘bi’len / ‘for ham, /
og de ‘drikker / en ‘øl / ‘sam’men. /
‘Det / ‘hjæl’per / ‘lidt / på hu’mø’ret. /

Вашият коментар

Попълнете полетата по-долу или кликнете върху икона, за да влезете:

WordPress.com лого

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Промяна )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Промяна )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Промяна )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Промяна )

Connecting to %s

%d bloggers like this: