Упражнение 35

Аудио файл: 35

Lytteøvelse 35

Du hører nu en kort kriminovelle.

Det er tre år, siden det skete. Ingen har kunnet forklare, hvordan det gik til. Men lad mig hellere begynde. Før han døde.

Vi havde en lille golfklub på ca. 35 medlemmer. Vi var kun ti stykker, da vi startede, men efterhånden som folk hørte om os eller kom forbi og så, hvor hyggeligt og morsomt vi havde det, var der flere og flere, der sluttede sig til os. Vi spillede et par gange om ugen, sommer og vinter, i al slags vejr. Med tiden blev vi ganske gode til spillet. Vi begyndte at spille turneringer mod andre klubber, men de havde spillet længere og var bedre end os. Vi tabte de fleste kampe, til gengæld var jublen stor, når vi en gang imellem vandt.

Der var i en af de klubber, vi spillede imod, en irriterende fyr, som hed Jonas. Han talte meget højt og pralede med, at han var så dygtig, og at han kunne slå nogle ordentlige slag. Hver gang nogen havde fået lagt sin bold perfekt op mod hullet,skød Jonas den væk. Det var så også i orden, hvis ikke han samtidig råbte op om, hvor god han var, og at vi var nogle amatører, der hellere skulle gå hjem og spille matador. De andre på hans hold prøvede at dæmpe ham ned, men der var intet, der bed på ham. Målet var fuldt en dag, hvor han stak en af vores spillere et blåt øje i raseri over, at han var blevet besejret af ham. Vi forlangte at få ham udvist af deres klub, men det ville de alligevel ikke, for de kunne ikke undvære ham. Han blev idømt et par måneders karantæne, hvor hanså måtte gå og træne alene.

Da vi kom hjem fra deres klub den dag, så jeg, at Jonas havde glemt sine bolde på banen i al ophidselsen. Jeg gjorde ham ikke opmærksom på det. Dumme skid!

En uges tid senere kom vores formand op i klubben, bleg og rystet.
– Har I hørt det?
Vi stirrede på ham. Hvad var der sket?
Så fortalte han:
Ham Jonas, fyren fra den anden klub havde gået og trænet en aften, da en af hans bolde pludselig var eksploderet og havde dræbt ham. Vi skulle allesammen sende vores bolde til undersøgelse, for hvis det kunne ske der, kunne det også ske for os. Han ville ikke tage ansvaret osv.
Vi fik ham dog nogenlunde beroliget til sidst, og han fortalte videre.

Politiet var naturligvis kommet og havde ledt efter spor, men der var kun mikroskopiske stumper tilbage af bolden og sådan set også af ham fyren. Man stod fuldstændig uforstående over for tilfældet.
Der blev sendt forespørgsler til fabrikken i Frankrig, som benægtede enhver mulighed for, at deres bolde kunne eksplodere. De blev rasende over mistanken, og sagen var ved at udvikle sig til et diplomatisk dilemma. Til sidst blev den dog henlagt i arkivet for uopklarede sager.

Вашият коментар

Попълнете полетата по-долу или кликнете върху икона, за да влезете:

WordPress.com лого

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Промяна )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Промяна )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Промяна )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Промяна )

Connecting to %s

%d bloggers like this: