Julemandens oprindelse

13 Дек

Traditionen med en julemand stammer ikke bare fra Coca Cola, som nogle tror. Man skal længere tilbage i historien

Julemanden, som vi kender ham i dag, er en viderefortolkning af legenden om „Sankt Nikolaus af Myra“, der var en af de mest populære katolske helgener i Europa før reformation.



Sankt Nikolaus

Nikolaus levede i årene fra ca. 270 til 330, og var biskop i byen Myra i datidens Grækenland. I dag er Myra en del af Tyrkiet. Legenden fortæller, at Nikolaus mens han levede, var en meget gavmild og velgørende mand.

For eksempel var hans nabo engang kommet i så stor en pengenød, at han ville sælge sine tre døtre til byens bordel. Nikolaus opfordrede naboen til at bede både dag og nat, for at redde sine døtre – hvilket han gjorde. Tre nætter i træk luskede Nikolaus hen til huset og kastede pengeposer ind af vinduet til naboen. Dermed kunne pigerne beholde deres dyd.



Sankt Nikolaus redder naboens døtre fra prostitution

Nikolaus bliver helgen

Det er meget usikkert, hvor mange af historierne om Nikolaus, der har hold i virkeligheden. Det var nemlig først lang tid efter hans begravelse, at han blev berømt, og man begyndte at anse ham for helgen.

Det skete, da folk havde set mærkelig ting foregå omkring hans grav. En duftende væske var begyndt at strømme ud af Nikolaus kiste, og folk valfartede til hans gravsted, for at få noget af „den hellige Nikolaus’ olie“. Man mente, at olien kunne kurere sygdomme.

Liget bliver stjålet

I 1087 stjal nogle søfolk fra Bari i Syditalien liget af Sankt Nikolaus fra Myra. I deres hjemby byggede man i stedet en flot kirke til ære for det stjålne lig, som blev kaldt „Basilica di san Nicola“. Kirken besøges stadig den dag i dag af mange pilgrimme. I 2005 undersøgte man Nicolaus’ knogler. Undersøgelserne viste, at han kun havde været halvanden meter høj og havde brækket næsen.


Basilica di san Nicola, Italien

Sankt Nikolaus’ grav

Sankt Nikolaus-traditioner

Flere traditioner opstod i kølvandet på myten om Sankt Nikolaus. Den 28. december markerede den katolske kirke de børn, der omkom ved barnemordet i Betlehem, ved at børnene valgte en børnebisp, som fik lov til at afholde den store højmesse.

I 1200-tallet blev denne tradition flyttet til Sankt Nicolaus-dag den 6. december, da Sankt Nikolaus blev betragtet som børnenes helgen. Børnene fik på denne dag en særlig „Nikoloausmønt“, en slags erindringsmedajle, med årets børnebisp trykt på den ene side og Sankt Nikolaus på den anden.

Efterhånden blev mønten udskiftet med „rigtige penge“, godter og andet. Først blev det brugt som en slags flidspræmier i skolerne, og siden gave til artige børn i bred forstand. De uartige børn kunne i stedet risikere at få et ris i stedet for godter.



Børnebisp

I 1500-tallet satte tyske børn et lille skib frem på Sankt Nikolaus-dag. Han var nemlig også søfartshelgen. Næste morgen lå der så en lille hilsen i skibet.

Efterhånden opstod der en folkelig tradition, hvor voksne klædte sig ud som Sankt Nikolaus, og lagde gaver i børnenes skibe. Samtidigt fik han flere steder en hjælper, som blev tildelt alle de kedelige opgaver. For eksempel at krybe i kaminen, straffe uartige børn og andet.

Hollænderne bringer Sankt Nikolaus til Amerika

I midten af 1500-tallet bredte reformationen sig ud over Europa, og helgendyrkelsen forsvandt. Hollænderne, der var stolte søfarer, fortsatte dog med at dyrke Sankt Nikolaus, og mange af Nikolaus-traditionerne blev bibeholdt.

Da hollændere i 1626 kom til Amerika, og grundlagde Ny-Amsterdam (New York), tog de også myten om Sankt Nikolaus med sig, og byggede en Sankt Nikolaus-kirke i byen. På hollandsk blev Sankt Nikolaus kaldt „Sinterklass“ – på amerikansk blev det siden til „Santa Claus“.



Sankt Nikolaus som søfartshelgen

A Visit from Saint Nicholas

„Santa Claus“ blev en selvstændig figur, og endte som en egentlig julemand. Han kom med gaver juleaften, i stedet for den 6. december. I 1823 skrev forfatteren Clement Clarke Moore digtet A Visit from Saint Nicholas, der blev udgivet i ugebladet Troy Sentinel. Digtet er senere også blevet kendt under navnet: The Night Before Christmas.

Her fortælles for første gang om, hvordan „Saint Nicholas“ kommer flyvende i en kane med rensdyr, og kravler gennem skorstenen for at aflevere sagerne hos artige børn. Digtet har spillet en stor rolle i skabelsen af den nuværende julemand. Man kan næsten kalde det Santa Claus’ amerikanske dåbsattest.


Clement Clarke Moore

A Visit from St. Nicholas, 1823

Julemanden kommer til Danmark

Julemanden bliver en del af den danske jul i slutningen af 1800-tallet, og den danske fortælling er direkte importeret fra USA. Første gang der bliver skrevet om ham på dansk er i 1898, hvor forfatteren Louis Moe udgiver Julemandens Bog.

Eneste forskelle på den danske og den amerikanske julemand er hans bopæl og hjælpere. I Danmark mener mange, at julemanden bor i Grønland, og får hjælp til sit arbejde af en stor flok nisser. I Amerika mener man, at julemanden bor på Nordpolen, og får hjælp af alfer.


Julemandens Bog, 1898

Kilde: Juleweb.dk

Advertisements

Вашият коментар

Попълнете полетата по-долу или кликнете върху икона, за да влезете:

WordPress.com лого

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Промяна )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Промяна )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Промяна )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Промяна )

Connecting to %s

%d bloggers like this: